Gemt under: Religion | Tags: agnosticisme, antiteisme, ateisme, bibelblog, empirisme, fideisme, Gud, ignosticisme, Kristendom, logik, Marcus Rubin, mission, NBPP, oplysning, Politiken, Religion, teisme, tredje vej, tro, videnskab
I vore dage er der inden for religionens verden noget nær et megatrend. Det er ikke længere kristendommen, ej heller ateisme, eller nogen af de andre strømninger, der igennem tiden har været fremtrædende i den vestlige verden. Mange ressourcestærke, veluddannede mennesker vælger i dag agnosticisme, i troen på, at det er en tredje vej. Bl. a. Politikens tidligere bibelblogger og nuværende korrespondent i U.S.A., Marcus Rubin, bekender sig til agnosticismen, lige som NBPP, hvis jeg har forstået hende ret. Imidlertid vil De, ærværdige læser, erfarer at agnosticismen langt fra er en tredje vej. Ethvert fornuftigt menneske i denne verden er agnostiker, her i blandt mig selv (ja, De læste rigtigt).
De, der benævner sig selv agnostikere, tror ofte, at de er langt klogere end alle de andre. Jeg vil gætte, at de ser sig selv som for kloge, til at deltage i en snak om Guds eksistens, at de er de eneste der erkender, at eftersom man indtil videre ingen beviser har for hverken Guds eksistens eller ikke-eksistens, så er enhver diskussion om dette emne meningsløs.
Imidlertid er langt de fleste mennesker i verden agnostikere. Det kan måske overraske dem, men også jeg, som troende kristen, kan kalde mig agnostiker. Agnosticisme er blot erkendelsen af, at man intet ved om Guds eksistens eller ikke. Det er noget, jeg kan skrive under på. Jeg er helt på det rene med, at jeg intet ved om Guds eksistens. Der faldt 25-øren (eller skulle jeg sige 50-øren, Mohammed?) nok for de fleste af jer. Det hænder da for mig, lige som for de fleste af os, at tvivle, og det er ingen synd. Imidlertid tror jeg på, at Gud findes, og jeg håber på det. Det gør jeg fordi jeg synes kristendommens budskab (altså alle “visdomsordene”, alt det konkrete) er sandt. Dermed kan jeg også kategoriseres som agnostiker.
Som man kan læse om det på Snetigerens blog, så findes der flere former for agnosticisme. Jeg vil nu beskrive 5 af i alt 6 former for agnosticisme (den sidste strømning er for denne diskussion uinteressant).
Den strømning jeg og alle andre fornuftige troende i verden tilhører kaldes for teistisk agnosticisme eller fideisme. Som sagt erkender vi vor mangel på viden om Guds eksistens, men vi tror alligevel på ham, hver af vore grunde vil jeg mene. Der findes selvfølgelig en tilsvarende ateistisk strømning, der sjovt nok hedder ateistisk agnosticisme. De erkender at de heller ikke ved noget om Guds eksistens, og dog har de som udgangspunkt at tro på, at han ikke eksisterer. Dette er selvfølgelig en fair mening, som jeg absolut intet problem har med.
Nå vi så når helt indtil midten, finder vi de helt igennem neutrale agnostikere. Der findes svage og stærke af slagsen. De svage bedyrer, at man indtil videre intet ved om Guds eksistens, men at det ikke er umuligt en dag at opklare mysteriet. De udsætter derefter deres beslutning, indtil man har et bevis i hånden. De stærke mener ligeledes, at de helt og fuldkomment uvidende om alting (!), men de påstår udover dette også, at det er umuligt at vide noget om Gud. Derfor afviser de definitivt, at tage stilling. Denne stærke agnosticisme er lidt sværere at forsvare end den svage ditto, da de i deres påstand om, at man intet kan vide om Gud rent faktisk siger, at de ved noget om Gud, nemlig det at man intet kan vide om Ham.
I det absolutte midtpunkt finder vi så de fuldkommen uvidende ignostikere, der ikke engang gider diskutere hvad de er, da de mangler et holdbart diskussionsgrundlag. De savner en sammenhængende definition af Gud, og før denne definition er fastslået, mener de at enhver diskussion er spild af tid.
Agnosticismens spektrum ser således sådan ud:

Det er dermed tydeligt at kun usandsynligt dumme mennesker kan påstå at være andet end agnostikere, da dette kræver at man sidder inde med en viden som man højst sandsynligt ikke har. Og dog. Indenfor den logiske retning empirisme, kræves der en oplevelse for at kunne bevise en regels rigtighed. Denne logik ligger til grund for hele den moderne videnskab, der kræver et eksperiment for at bevise en lov. Hvis vi nu går ud fra, at visse mennesker alligevel ser Gud, så kan deres tro på Ham godt kvalificeres som ren teisme, da den, i hvert fald for dem, er baseret på en erfaring, og altså ikke længere er tro, men viden. Resten af menneskeheden, der ikke oplever sådanne ting, må derfor nøjes med tro. Det er min overbevisning (min tro), at dette også er Guds mening. Viden er for let. Tro er en sand udfordring.
I sidste ende må jeg vel komme med den teistisk-ignostiske kommentar, at jeg ikke længere finder det nyttigt at diskutere spørgsmålet om Guds eksistens eller ikke-eksistens. Da enhver trosretning alligevel kun kan være baseret på tro, så giver det ingen mening at diskutere det. Man må vel lade det være op til den enkelte, at finde ud af hvad han vil. Imidlertid har jeg intet imod mission, så længe den blot er oplysning om kristendommen findes som mulighed, så alle få en mulighed får at omvende sig. Derfor vil jeg også stadig forklare hvordan min kristendom er, da jeg mener det er oplysning, og i al beskedenhed, stof til eftertanke, også selvom man er uenig.
Hvad jeg ikke vil længere, er at involvere mig i evindelige debatter på nettet eller i virkeligheden (medmindre dette involverer betydelige mængder Bacardi), hvor man vil bede mig bevise det ubeviselige. Det kan jeg ikke. Jeg tror også kun.
De eneste, som jeg fra nu af vil bekæmpe, er antiteister¹. De kalder sig selv for ateister eller fritænkere (dermed ikke sagt, at alle der kalder sig ateist eller fritænker, er antiteist), hvilket i sig selv er dumt nok, men egentlig er de ikke interesserede i andet end at nedgøre troende, som de af den ene eller anden grund mener, er en pest over verden. Folk har ret til at tro, hvad de vil. Men bevidst eller ubevidst at være imod andre mennesker, der sætter jeg grænsen, det er altid værd at bekæmpe, om det så er antisemitter, antiislamister eller andet.
———————————————————-
¹ Se bl. a. dette pragteksempel på antiteisme, en blog der er skabt specielt for at svine troende til som idioter.
38 Kommentarer indtil nu
Skriv en kommentar
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Godt skrevet! Præcis noget af det, som jeg har slået på tromme for længe. Club [S.T.U.P.I.D.] vil naturligvis til enhver tid hævde, at det hedder agnostisk ateisme – dette ud fra at de simpelthen ikke har fattet, at de selv ligger på linje med de værste fanatiske hellige pseudo-religiøse, som mener at have svaret på alting.
Se dette indlæg: http://snetiger.wordpress.com/2008/12/07/baby-a-the-rebirth-of-club-stupid/
Comment af snetiger 8. februar 2009 @ 10:44Hejsa Snetiger
Det var egentlig et bevidst valg at jeg ændrede rækkefølgen på ordene. Det var for at understrege at den beskrevne strømning også er en agnosticisme, og ikke “bare” en agnostisk version af ateismen.
Ellers tak for responsen – og for linket.
Venlig Hilsen
Jon
Comment af Jon 8. februar 2009 @ 12:04Jamen præcis.
Comment af snetiger 8. februar 2009 @ 12:42De fleste (også fremtrædende) ateister ER rent faktisk “agnostiske ateister” – men i daglig tale kalder man sig bare “ateist” (i enten den svage eller stærke definition, som desværre ikke skildres i dit diagram).
Det er således, at (a)gnosticisme forholder sig til “viden”/”erkendelsesteori”, mens (a)teisme forholder sig til “tro” alene! Og hånden på hjertet – enten render man rundt og tror på guder, eller også gør man ikke – du har så valgt det første og jeg det sidste!
Jf. “Hvis man ikke er teist, så er man ateist”, her:
http://www.skepticisme.dk/2008/12/hvis-man-ikke-er-teist-s-er-man-ateist.html
mvh
Comment af Jakob H. Heidelberg 9. februar 2009 @ 2:06Jakob
Jeg vil i øvrigt, eftersom du virker relativt rationel i dine sondringer, opfordre dig til at læse dette:
“Hvorfor stærk ateisme er sund fornuft”
http://www.skepticisme.dk/2008/09/guder-eksisterer-ikke-det-er-sund.html
mvh
Comment af Jakob H. Heidelberg 9. februar 2009 @ 2:11Jakob
“De kalder sig selv for ateister eller fritænkere, hvilket i sig selv er dumt nok, men egentlig er de ikke interesserede i andet end at nedgøre troende, som de af den ene eller anden grund mener, er en pest over verden.”
- aha ja. Så hvis Taggard eller andre mener at homoseksuelle er en pest over verden kan jeg konkludere at alle kristne er det (og samtidig hemmeligt skabshomo)? Eller hvis Osama synes at ‘infidels’ skal dræbes kan jeg formode at alle muslimer vil dræbe alle ‘infidels’? Jon du gør dig netop her skyldig i netop den anklage du fremstiller, medmindre jeg har misforstået hvad du skriver.
Endvidere er jeg dum, hvis jeg mener at verden muligvis kunne blive et bedre sted, hvis vi ikke havde religioner?
Apropos det med sikkerhed synes jeg at der er en herlig dobbelthed i mange argumentationer. Et eksempel er Alaa al-Aswany måde at italesætte debatten om islam. Han mener at enhver der mener at vide ting med sikkerhed er potentielt farlig, så derfor hylder han diversiteten af religioner, og mener at de er hver sin persons (altså for de troende) måde at finde gud(erne) på. Men i forhold til de muslimer man normalt betegner som fundamentalistiske eller militante så er de fejlafmarcheret fordi de ikke har forstået den “sande” islam!!! Det er en meget almindelig fejl, som jeg synes begås mange steder. Hvis man siger a, må man også sige b. al-Aswany kan ikke sige at islam er objektivt fredelig. Den kan kun subjektivt være fredelig. Hvis man mener at der ikke findes nogen objektiv sandhed, må man jo indse at de andre jo også må have sin ret. Selv islamisterne, nazisterne, de militante tamilske tigere, mafiaen, diktatorer, massemorderne osv. Den eneste måde man kan vægte mellem disse ting er ved at forholde sig til emnet normativistisk; når vi nu ikke har “sandheden”, som må vi skabe én eller en tilnærmelsesvis “sandhed”. Og så er det at vi begynder at skille fårene fra bukkene. Hvem er gode nok i vores normativistiske (foranderlige) forestilling? Men det er jo en helt anden debat. Lidt af et ‘derail’
Comment af sorensvendsen 9. februar 2009 @ 11:09Den virkelige verden kalder mig, men jeg lover i får svar på et tidspunkt. Lad nu bare være med at køre debatten videre, så jeg bliver nødt til at skrive alt for lange kommentarer på en gang!
Vid dog blot, Søren, at vi har misforstået hinanden, og Jakob, at du tager fejl.
Men som sagt, hvis I kunne være så venlige at vente på yderligere svar herfra.
Venlig hilsen
Jon
Comment af Jon 9. februar 2009 @ 16:22Nej Jon, det var for billigt, man kan ikke bare skrive at andre tager fejl uden i det mindste at argumentere for sagen – så må du hellere vente med at fremføre dine løse påstande
Men jeg venter alligevel spændt på at blive “belært” af dig!
Comment af Jakob H. Heidelberg 9. februar 2009 @ 17:28Hej Jakob
Som sagt var det en indtil-videre løsning, at nøjes med at sig at du tog fejl, men det gør du – delvist.
Nu er det sådan at sprog har flere niveauer. Der findes daglig tale, normalt, litterært og fagligt. Det du snakker om, er det daglige sprog, og der er det rigtigt nok at fleste der kalder sig ateister, i virkeligheden er ateistiske agnostikere. Som du dog kan se, behandler jeg her fagbegreberne.
Altså kan du kalde dig nok så meget ateist i dagligt sprog, men når nu sprog er en konvention, risikerer du bare misforståelser. Jeg kunne jo også vælger at kalde en spade for en iskarameliseret enhjørning, hvis jeg ville, men chancen for at nogen ville forstå mig er lav. Chancen for misforståelser er derimod høj.
Som du også kan se af artiklen, så mener jeg ikke det store skel er imellem dem der tror på Guds eksistens eller dem der tror på Hans ikke-eksistens. Det store skel er imellem dem der nøjes me at tro, og dem der påstår at vide. For hvis man påstår at vide det der højst sandsynligt ikke kan vides, så er det plausibelt man er – idiot.
Det er dog en meningssag, hvor man vil sætte sit skel. Der hvor du tager fejl, det er når du kalder dig ateist. For ifølge spogets konvention er du intet andet end en ateisitsk agnostiker. Du har selvfølgelig ret til at kalde det hvad du vil, du kunne vælge at sige “jeg tror ikke på Gud, jeg er ludertrusser”, men sagen er den, at du i så fald ville have, tja… uret. For ludertrusser betyder noget helt andet end ateistisk agnostiker.
Venlig Hilsen
Jon
Comment af Jon 9. februar 2009 @ 22:28Hej Søren
Der er her tale om en misforståelse, som jeg også allerede har sagt. Som du kan se, skrev jeg at “[antiteister] kalder sig selv for ateister eller fritænkere, hvilket i sig selv er dumt nok, men egentlig er de ikke interesserede i andet end at nedgøre troende, som de af den ene eller anden grund mener, er en pest over verden.”
Det jeg siger er at antiteister kalder sig for ateiter eller fritænkere, ikke at dem der kalder sig for ateister og fritænkere er antiteister. Hårfin grænse, men logisk. For hvis du nærlæser det, vil du se, at det jeg siger er, at nogle af dem der kalder sig for ateister eller fritænkere, er intet mindre end antiteister – ikke alle.
Hvorfor det er dumt at kalde sig ateist (eller teist) har jeg vist allerede argumenteret for. Det virker åbenlyst at det er dummere at være antiteist.
Så nej, jeg tror ikke alle kristne er homofober (og hemmelige skabshomoer), og jeg tror ikke muslimer vil have de vantro dræbt.
Det var alt sammen bare en misforståelse! Nu kan vi være venner igen!
Venlig Hilsen
Jon
Comment af Jon 9. februar 2009 @ 22:40Hej Jon,
Du tager desværre fejl. Du skriver: “Det du snakker om, er det daglige sprog, og der er det rigtigt nok at fleste der kalder sig ateister, i virkeligheden er ateistiske agnostikere.”
Jamen hov – hvis det eneste man ønsker at signalere er, at man ikke tror på guder, så kan man sagtens bruge ordet “ateist” til det formål. Ateisme begrebet er godt nok defineret både stærkt (afvisning af at guder eksisterer) og svagt (forholdet at man ikke tror på guder), hvilket du som nævnt ikke får med i diagrammet ovenfor – men i bund og grund er fællesnævneren den udeblevne gudetro.
Agnosticisme er i og for sig komplet irrelevant i relation til gude-TRO, da agnosticisme beskæftiger sig med epistemologiske forhold – altså hvad vi kan VIDE. Det er altså misforstået at man nødvendigvis skal sammenblande hvad man “tror” og hvad man “mener man kan vide” om det værende.
Viden er sandsynlighedsvurdering – teorier som verificeres eller falsificeres – og at afvise gude-hypoteser på baggrund af fraværet af beviser er ikke anderledes end at afvise alle andre teorier som ikke underbygges af empiriske beviser, f.eks. tro på nisser eller det flyvende spaghetti monster (www.venganza.dk).
/Jakob H. Heidelberg
Comment af Jakob H. Heidelberg 9. februar 2009 @ 23:08http://skepticisme.dk
Hej Jakob
Jeg bøjer mig i støvet – du har ret. I virkeligheden er det dog bare ordkløveri. Det ændrer ikke noget ved, at dem der befinder sig uden for diagrammet, næsten kun kan være dumme. De ateister du henviser til, befinder sig jo stadig indenfor agnosticismens diagram, de vælger bare (og det har de, som sagt, helt ret i) at kalde sig ateister. Men de ateister eller teister der mener at vide at Gud findes/ikke findes, de kan næsten kun værre idioter.
Imidlertid har du vel ret i at fra og med ignosticismen (og til højre/nedad) kan alle kaldes ateister, selv om de så også er agnostikere.
Venlig Hilsen
Jon
Comment af Jon 10. februar 2009 @ 15:36@ Jon: Fedt at se en kristen blogger, som ovenikøbet er erklæret agnostisk. Jeg bliver nød til at fyre et spørgsmål af i ren nysgerrighed:
Forholder du dig også agnostisk til The Flying Spaghetti Monster? Kan du også finde på at udtale ‘Jeg er helt på det rene med, at jeg intet ved om The Flying Spaghetti Monsters eksistens’?
Hvis du ikke er Monster-agnostiker, hvad er så forskellen på Gud på Spaghetti-monstret, som gør at du er agnostisk m.h.t. Gud og ateistisk m.h.t. The Flying Spaghetti Monster?
Comment af WilliamJansen 11. februar 2009 @ 21:53Tja, William Jansen
Med Spaghetti-monstret må jeg vel kalde mig amonstrisk (!) agnostiker. Med andre ord må jeg vel erkende, at jeg ikke kan vide med 100% sikkerhed, at monstet ikke findes (det kan ingen), men som udgangspunkt tror jeg (slet) ikke på det.
Der er flere grunde til at jeg alligevel tror på Gud. Den første er vel, at jeg i Guds tilfælde har vidnesbyrd. Såvidt jeg ved findes der om nogen, så kun få usammehængende og utroværdige vidnesbyrd om Det Flyvende Spaghettimonsters eksistens.
Den anden er vel, at budskabet i kristendommen er noget der er værd at tro på – i modsætning til i monstrets tilfælde. Jeg kan nikke genkendende til alt hvad jeg indtil videre har hørt om Jesu budskab. Det ville du sikkert også kunne.
Venlig hilsen
Jon
P.S. Som sagt, ønsker jeg ingen videre debat, om hvorfor jeg tror. Du har stillet et spørgsmål, du har fået et svar. Hvis du alligevel fortsætter debatten, vil din kommentar blive vist, men jeg vil ikke svare på den.
Comment af Jon 11. februar 2009 @ 23:44Imidlertid er du velkommen, til at fortælle mig, om du nu også kan nikke genkendende til Jesu budskab (altså det der er tilbage, hvis vi fjerner kosmogonien fra kristendommen).
Tak for svaret. Jeg kan nikke genkendende til store dele af Jesu budskab (som det er overleveret igennem Det Nye Testamente).
Det der med at få grise til at løbe udover en klippeskrænt og forbande træer er ikke lige min stil, men i grove træk så virker Jesu budskab meget fornuftigt.
Jeg har rettet ” Jesus’ ” til “Jesu” i denne kommentar. Jon
Comment af WilliamJansen 11. februar 2009 @ 23:53Hej Jon
“Det var alt sammen bare en misforståelse! Nu kan vi være venner igen!”
- jeg er glad for det bare var en misforståelse fra min side. Man skal ofte både som producent og som læser være varsom med hvad der egentlig bliver udtrykt i et stykke tekst.
“Der er flere grunde til at jeg alligevel tror på Gud. Den første er vel, at jeg i Guds tilfælde har vidnesbyrd. Såvidt jeg ved findes der om nogen, så kun få usammehængende og utroværdige vidnesbyrd om Det Flyvende Spaghettimonsters eksistens.”
- jf. vores debat et andet sted fatter jeg stadig ikke denne argumentation.
Når jeg bliver nød til at løbe, der var noget mere jeg ville, men jeg kan høre en grædende baby på trapperne
Comment af sorensvendsen 12. februar 2009 @ 17:45Hej Søren
Jeg har hele tiden syntes vi manglede noget i denne debat om tro. Nu har jeg fundet ud af hvad det er, og det er Håbet. Hvis du skal være helt ærlig med dig selv, så må du da indrømme, at Jesu budskab er et smukt og Glædeligt Budskab. Det er da helt vidunderligt, at Gud sådan med åbne arme byder os velkommen, hvis bare vi oprigtigt angrer. Så hvis Jesu budskab er sandt, så må selv du da indrømme at det er fantastisk. Derfor håber jeg også på, at det er sandt. Jeg har lyst til at tro på det.
Man kan vel drage en lille parallel. Hvis vi nu siger jeg er forelsket i en pige. Jeg har hørt folk sige at hun også elsker mig (= Biblen og andre vidnesbyrd om Guds eksistens), men jeg ved det ikke. Med andre ord tror jeg på det. Visse folk (= dig) vil måske sige, at jeg ingen chancer har (= Guds findes ikke), men af naturlige årsager håber jeg også på det. Vil du virkelig sige mig, at jeg har uret i at tro på det? Vil du virkelig sige mig, at jeg ikke bør tage konsekvensen, og tage chancen med pigen (= leve som Gud foreskriver det)?
Det er vel op til dig, at finde svaret, men ifølge mig, så hersker der den fejlagtige opfattelse, at hvis et menneske ikke allerede kun handler ud fra sin fornuft, så bør han/hun gøre det. Men en lille nyhed: mennesket har andre gode evner end sin fornuft. Og dem bør vi også gøre brug af.
Venlig Hilsen
Jon
P.S. Du har sikkert ret. Jeg kunne have udtrykt mig klarere. Undskyld. Det er sikkert allerede rettet, når du læser det her.
Comment af Jon 12. februar 2009 @ 22:50WilliamJansen dog! Din lille skabskristne!
Jon
Comment af Jon 12. februar 2009 @ 22:59Hej Jon,
Tak for din seneste kommentar til mig, har først set den nu.
Du skriver: “Men de ateister eller teister der mener at vide at Gud findes/ikke findes, de kan næsten kun værre idioter.”
1. Jeg taler med rigtig mange teister som VED at deres guddom findes – de kalder det dog stadig “en tro”. Jeg synes det er hårdt at dømme dem som “idioter”, for hvordan kan vi egentlig vide 100%, at de ikke har fået bevis for deres sag (evt. som de eneste i verden)? Hvordan kan vi vide 100%, at en FSM pirat ikke vitterlig har modtaget en åbenbaring fra FSM himself?
Personligt vil jeg aldrig komme til at “tro”, for jeg vil have tilstrækkeligt bevis før jeg hopper ud fra broen (på Kierkegaards 70.000 favne vand) – og så er der ikke længere tale om “tro”, men tilstrækkelig sandsynliggjort “viden”.
2) Personligt betegner jeg som nævnt mig selv som værende “ateist” – jeg er sådan set også (teknisk set) såkaldt “agnostiker”, idet jeg erkender, at vi ikke kan vide noget 100% om hvad der findes i verden. Dog kan jeg sige, at jeg med præcis samme sikkerhed VED, at Jahve, Jesus, Odin, Jupiter, Baal, Zeus ikke findes, som jeg VED at nisser, trolde, hekse, troldmænd, hobbitter, usynlige lyserøde enhjørninge og Bertrand Russells tepotte i orbit omkring solen ikke findes. Beviserne er lige bemærkelsesværdige i deres absolutte fravær.
Derfor kan jeg med ro i sindet, i min dagligdag, udelukke alt den slags tankespind og smide det ind i fantasiens mageløse verden – uden den mindste uro i maven
Jeg vil igen opfordre dig til at læse, omend jeg ved det er mange sider, min artikel: “hvorfor stærk ateisme er sund fornuft” (se link ovenfor).
Hav det godt!
Comment af Jakob H. Heidelberg 13. februar 2009 @ 0:49/Jakob H. Heidelberg
Hej Jakob
Som du også kan se, har jeg også forklaret at for det enkelte individ kan sagen om Guds eksistens være afgjort empirisk. De er selvfølgelig ikke idioter. Dette er også grunden til at jeg tager forbeholdet “næsten kun kan være idioter”.
I øvrigt kan du påstå nok så meget, at du ved, men det kan du af gode grunde ikke.
Hvis du nu står og kigger op af en landevej, og ser, at langs den står lygtepæle, så vil du også instinktivt tro, at den også er flanket af lygtepæle bag dig. I virkeligheden kan der dog lige så godt være bældmørkt bag dig, uden at du ved det. Med andre ord, er der i virkeligheden kun meget få ting vi kan vide.
Derfor ved du heller ikke om Gud, Jahve, Odin, Jupiter, nisser eller trolde findes. Du kan blot vælge at tro på dem, eller lade være. Det har du gjort, det har jeg også gjort, vi har bare truffet forskellige beslutninger i et af tilfældene, Guds. For at se hvorfor, kan du læse min sidste kommentar til Søren Svendsen, og ditto til WilliamJansen. Var Russells Tepotte egentlig ikke også skjult bag Mars, eller er det bare mig, der husker forkert?
Men i hvert fald, godt for dig, at du ingen uro har i maven, og tak for linket. Jeg skal nok læse artiklen én af de nærmeste dage.
Venlig Hilsen
Jon
Comment af Jon 13. februar 2009 @ 14:43Jon,
Du har helt fået Bertrand Russells fine argument ind på kroppen endnu: ubegrundede påstande om verden (altså hypoteser eller teorier som ikke kan sandsynliggøres objektivt) skal ikke tages seriøst, men kan afvises som det rene tankespind. Det er sagt på mange måder: “Påstande uden underbyggende beviser kan afvises uden underbyggende beviser” & “bevisbyrden ligger hos den som kommer med påstande om hvad der eksisterer” osv.
Så JO, jeg VED at nisser ikke eksisterer som jeg VED at det Flyvende Spaghetti Monster ikke eksisterer, som jeg VED den Usynlige Lyserøde Enhjørning ikke eksisterer, som jeg VED Russells tepotte ikke eksisterer.
VIDEN er sandsynlige antagelser, i større eller mindre grad. VIDEN er også en dynamisk faktor, men vi kan ikke springe over hvor gærdet er lavet og “tro” (blindt) – påstande skal være ret så sandsynlige inden vi skal putte dem i kategorien VIDEN – indtil da ligger de (groft sagt) i kategorien FANTASI eller USANDSYNLIGHED. Gradvist kan de “opgraderes” så de, efterhånden som de underbygges, kan komme tættere og tætte på “sikker viden” – et koncept vi aldrig med sikkerhed kan vide at vi har opnået – paradoksalt nok – derfor må vi holde os til, at VIDEN er det vi KAN vide!
/Jakob H. Heidelberg
Comment af Jakob H. Heidelberg 13. februar 2009 @ 17:33http://skepticisme.dk
Hejsa Jakob
Tja, du kan vel så selv konkludere ud fra ovenstånde artikel, hvad jeg mener om det.
Venlig Hilsen
Jon
Comment af Jon 13. februar 2009 @ 19:14Hej Jon,
Ja, hvis du er urokkelig og statisk i din indstilling vil du vel påstå at jeg er idiot – jeg ønsker ikke at sende den slags udtryk mod dig, men vil i stedet blot opfordre dig til at læse mit essay, eller at spørge dig selv hvorfor vi låser folk inde som påstår de selv er Napoleon…?
Hvis vi ikke kan vide det med sikkerhed, for det kan vi faktisk ikke (måske ER Napoleon reinkarneret), hvorfor dømmer vi dem så til forvaring? Hvorfor dømmer vi ikke personer i retssystemet på baggrund af en anklage, såfremt der ikke er skyggen af beviser? Det er fordi vi har accepteret, at vi ikke kan vide noget med 100% sikkerhed, men at vi alligevel må holde os til den erkendelse vi kan opnå med sandsynliggørende indicier og logik – det man kunne kalde “sund fornuft”.
Hvis vi tager alle påstande omdet værende, og giver dem samme værdi, så er der intet fundament for rationel tankegang længere!
/Jakob H. Heidelberg
Comment af Jakob H. Heidelberg 13. februar 2009 @ 19:46http://skepticisme.dk
Hejsa
Når det handler om mange ting, de fleste ting sikkert, så bør vi selvfølgelig bedømme påstande rationelt. Bl. a. hvis de handlinger som vi baserer på påstanden, kan have vidtrækkende konsekvenser. Men mennesket er ikke ren fornuft, og nogle gange bør vi gøre brug af vore andre sider. Troen på Gud er en af dem. Jeg kan kun henvise til min sidste kommentar til Søren Svendsen.
Venlig Hilsen
Jon
P.S. I øvrigt er idiot et begreb, jeg ikke tror på. Det passede bare godt ind.
Comment af Jon 13. februar 2009 @ 20:56Kære Jon,
Først anerkender du tilsynelande, at VIDEN er en rationel vurdering af sandsynlighed. Tak for det.
Dernæst hiver du gudetro og gudedyrkelse ind fra højre, under påskud af, at mennesket ikke er ren fornuft. Jeg gå med på at mennesket har brug for andet end “ren fornuft” – men det er jo ikke det vi taler om (som jeg opfatter vores kommunkation indtil nu). Vi taler om hvad vi VED og hvad vi potentielt set KAN vide – og vi kan altså godt med mening konkludere, som et vældig rationelt udgangspunkt, at hverken tandfeer, engle, alfer, genfødte Napoleoner eller guder findes. Alle hypoteser om disse ting er nemlig karakteriseret ved deres storslåede og udtalte mangel på bevisførelse!
MEN du har jo også selv sagt det nu: gudetro er ufornuftigt – med dine egne ord: “Men mennesket er ikke ren fornuft, og nogle gange bør vi gøre brug af vore andre sider. Troen på Gud er en af dem.”
God weekend!
/Jakob H. Heidelberg
Comment af Jakob H. Heidelberg 13. februar 2009 @ 21:40http://skepticisme.dk
PS. En “idiot” er iflg. Den Danske Sprogbrug (www.sproget.dk)
1 person som opfører sig meget dumt, mærkeligt el. irriterende (bruges ofte som skældsord)
2 person som er mindre begavet, el. som ikke er så god til en bestemt ting (nedsættende)
3 psyk.; mentalt retarderet person med en intelligenskvotient på 0-35
I aktuelle sammenhæng forventer jeg, at du at brugt ordet som noget hen af 1: en person som opfører sig dumt (med manglende viden eller intelligens). Hvis det er noget andet du mener med det begreb du “ikke tror på”, så sig det endelig.
Comment af Jakob H. Heidelberg 13. februar 2009 @ 21:47Hej Jakob
Tja, Jakob, gudetro er ikke kun rationel. Den er heller ikke kun irrationel. Den er en blanding. Du vil aldrg kunne bevise at Gud ikke findes, jeg tvivler på at man vil kunne bevise det modsatte. De rationelle argumenter for Guds eksistens er beskrevne, og jeg har beskrevet en af de irrationnelle grunde til at jeg tror.
).
Længere er den vist ikke. Men hvis du påstår at vide at Gud ikke findes, så kender du som sagt min mening om det. Ikke at du er en idiot, men at du i dette tilfælde mangler klarsyn.
Idiot var et ekstremt ord, der mest var der for stilistisk skyld. Du har imidlertid ret i at det her var den første definition jeg brugte (STILISTISK
Venlig Hilsen
Jon
P.S. Videre debat om emnet “Hvordan kan være dum nok til at tro på Gud?” er uønsket. Kommentarer om dette vil blive vist, men vil ikke blive besvaret af mig.
Comment af Jon 13. februar 2009 @ 22:33Hej Jon,
Udtalelsen “du vil aldrig kunne bevise at Gud ikke findes” er forsøget på at flytte bevisbyrden over på skuldrene af folk der endnu ikke tror på guder (du referer vist til en bestemt én som er kendetegnet ved i virkeligheden at være 3).
Du vil heller aldrig kunne modbevise, at jeg i virkeligheden er skaberen af alverdens muldvarper – men så længe jeg ikke kan sandsynliggøre mine udsagn er det sund fornuft at afvise mine ubegrundede påstande (helt ærlig, spørg dig selv: “er Jakob H. Heidelberg vitterlig skaber af alverdens muldvarper?”). Vi er tilbage til forståelse af argumentet Russell havde med sin tepotte i orbit om Solen.
Og nej – der findes ingen holdbare rationelle argumenter for gudetro. Der findes historiske argumenter som alle er lagt ned utallige gange gennem historien (Spinoza, Aquinas, Anselm af Canterbury, Descartes, Kant, Berkeley osv.), men som alligevel dukker op i mere eller mindre nye former i ny og næ.
I bund og grund er man nød til at erkende, at gudetro er irrationelt – læs Søren Kirkegaard og om hans spring på de 70.000 favne vand (“the leap of faith”) – det er ikke nødvendigvis udelukkende negativt, men et resultat af den menneskelige situation.
Jeg har fuld respekt for folk der vælger at springe ud i tro, men at forsøge at gemme sig bag “fornuft” er efter min mening en misforstået “intellektualisering” af troens rolle i menneskelivet. Religiøs tro er “på trods” af fakta, på trods af ens situation, på trods af alle odds. Religiøs tro er “håb” i en situationer der er umulige eller håbløse.
Dermed ikke sagt at man ikke kan have “håb” uden at være religiøs, men mange finder religionerne som en nødvendig trøst. Det er et personligt valg, en menneskerettighed der til enhver tid skal forsvares – om man så vælger gudetro eller fravær af samme.
/Jakob H. Heidelberg
Comment af Jakob H. Heidelberg 13. februar 2009 @ 23:05http://skepticisme.dk
Jeg håber, du ved, at det er temmelig uhøfligt, det du gør der.
Derfor vil jeg kun kommentere den del, som ikke var uønsket i begyndelsen. Min situation er absolut ikke håbløs. Jeg har et godt liv, som jeg er tilfreds med. For at være ærlig, skræmmer idéen om et evigt liv mig lidt, så det er ikke frygt for døden der driver mig.
Jon
P.S. Og så alligevel, det klør jo i fingrene: irrationel tro ville være hvis Guds eksistens var modbevist, og man alligevel troede. Jeg har tværtimod indikationer på Guds eksistens som biblen, altså er min tro ikke irrationel. Det er et valg, om hvor langt ens tillid til de mennesker, der skrev biblen, rækker. Min rækker langt, din kort.
P.P.S. Al debat om emnet er fortsat uønsket.
Comment af Jon 13. februar 2009 @ 23:55Jon – da din vilje til debat synes at være ophørt vil jeg bare sige tak for denne gang.
/Jakob H. Heidelberg
Comment af Jakob H. Heidelberg 14. februar 2009 @ 1:04http://skepticisme.dk
Ach Jakob
En af fordelene ved debat er at man ved hjælp af den, finder ud af en del om sig selv. Og nu har jeg altså fundet et rigtigt godt svar til dig, så siger jeg bare lort og giver dig det, så tager vi den derfra.
Hvis du forestiller dig en et hvidt, kasseformet rum. Der er ingen huller i væggene, men de er så hvide at de næsten skinner. Forestil dig så at ni mennesker sidder derinde. De har altid været derinde, de kan ikke huske andet, og derfor er den lille kasse, for dem, også synonym med verden. De kan ikke forestiller sig der findes andet.
De ni personer hedder Anders, Betty, Charlotte, Daniel, Elizabeth, Frank, Gorm, Helena og Isaak. En nat, hvor alle ligger og sover, vågner Anders fra sin søvn. Han mener at kunne høre et eller andet, men… men alle ligger jo og sover. Hvor kommer det fra, det lyder som stemmer? Det er utydeligt, Anders forstår ikke helt alt hvad der bliver sagt, men stemmerne fortæller ham om en verden udenfor kassen. De snakker om vinden og solen, skyerne på en blå himmel og fuglene der synger. De fortæller, at der er mere til, end den lille kasse.
Anders vækker selvfølgelig sine kumpaner med det samme. Han syntes det lød så fantastisk, de andre måtte simpelthen også bare høre det. Han når lige at fortælle dem om verden udenfor og om hvor fantastisk den skulle være, før han desværre falder død om.
Nu står de andre i en mærkelig situation. De skal beslutte om de vil tro på Anders, og hvad de i så fald skal gøre. Betty, der aldrig havde været alt for klog, sagde med det samme at hun vidste at Anders talte sandt. Da de andre spurgte hvordan, havde hun dog ikke rigtig noget svar. Charlotte brød så ind i snakken. Hun sagde, at hun selvfølgelig ikke kunne vide noget om noget, men som udgangspunkt havde Anders altid været en flink fyr, og hans historie var så smuk, så hun troede på ham. Charlotte og Betty plæderede begge for, at man skulle prøve at finde ud af kassen. Daniel rømmede sig så. Han havde tænkt tingene ordentligt igennem, og han sagde så, at han jo heller ikke som udgangspunkt kunne vide noget om noget, men han afviste ikke at han en dag ville kunne få besked. Han udsatte derfor sin dom. Elizabeth gav ham helt ret, men sagde dog til sidst, at hun ikke mente at det var muligt at vide noget om verden udenfor, så derfor ville hun ikke tage stilling. Frank, den værste brainy af dem alle, sagde at alle andre nu skulle tie, han havde noget på hjertet. Han syntes ikke det gav mening at diskutere om eksistensen på noget, man savnede en sammenhængende definition på. Dermed trak han sig tilbage, og prøvede at falde i søvn. Gorm nævnte selvfølgelig også sin uvidenhed om hvordan tingene hang sammen, men han syntes at hele denne her historie om verden udenfor, lød lidt lusket. Det virkede lidt for fantastisk til at være sandt. Nej, verden, det var de fire vægge de sad imellem, selvom det selvfølgelig ikke var en umulighed, at der fandtes mere. Han troede bare ikke på det. Nu brød Helena så ud, og sagde til Gorm, at han bestemt ikke gik langt nok. Hun sagde et eller andet om “bevisbyrden ligger altid hos den der vil bevise nogets eksistens” og så sagde hun, at hun helt bestemt vidste at verden udenfor ikke eksisterede. Daniel, Elizabeth, Frank, Gorm, Helena og Isaak plæderede alle for at man skulle blive ved med at leve inde i kassen, uden at prøve at komme ud.
Isaak havde altid været den mest stille at dem alle sammen. Han syntes at de andre så ud til at have det så hyggeligt imens de snakkede sammen, han kunne bare ikke helt finde ud af sin egen mening. Han sad i udkanten, og følte sig lidt som en social taber. Imidlertid begyndte Betty og Helena at skændes. De råbte og skreg og rev i hinandens hår, for de vidste begge to at de respektivt havde ret. De andre sad lidt og måbede. De syntes de havde haft en hyggelig snak, der var da ingen grund til at skændes så heftigt. Det endte med at Daniel og Frank var nød til at slå dem bag i hovedet, så de faldt i søvn.
Nu begyndte Isaak dog at tale for første gang. “Kan I ikke se det? Lige siden Anders hørte de der beskeder har verden været ond. Der har været skænderier”, sagde han og pegede på de to bevidstløse, “og jeg har ikke rigtig følt mig inkluderet i selskabet”. Så sagde Charlotte “Jamen Isaak, så fortæl os dog din mening. Vi er lutter øren!”. Isaak svarede “Hvis I endelig vil høre det, så syntes jeg at al ondskab i verden skyldes Betty og Charlotte”. Derefter snakkede han længe og hårdt om hvor dumme de to piger var, men ingen gad rigtigt at høre på ham. Han forpestede bare samtalen.
Hvem havde så ret, Jakob? Var det alle dem, der erkendte, at de ikke kunne vide noget, var det dem, der ønskede, at komme ud af kassen, eller var det ham der legede med sproget og sagde, at han vidste, at der ikke var nogen verden udenfor? Eller var det måske taberen Isaak, der ville fjerne al ondskab fra verden?
Svaret er vel at Anders meget vel kunne have været sindssyg, så vi kan aldrig få det at vide. Så vi må vel overlade det til den enkelte at finde sit eget standpunkt. Hvis du vil høre hvem jeg er enig med, så støtter jeg alle, der kun tror, og jeg er enig med enhver der prøver at komme ud af kassen, hvilket i den virkelige verden svarer til at leve som Gud foreskriver det, uafhængigt om man så tror på Ham eller ej.
Og nåh ja. Forestil dig en anden kasse, med kun én person i, som hedder Johanna. Hun hører aldrig nogen stemmer, i det hele taget ser hun ingen som helst indikationer på at der skulle findes mere end kassen, men alligevel tror hun på verden udenfor. Dét er irrationel tro.
Venlig Hilsen
Jon
Comment af Jon 14. februar 2009 @ 13:05Hej Jon,
Dejligt at du åbner lidt op – nu håber jeg ikke jeg nedenfor betræder græs som ikke må betrædes. Du spørger: “Hvem havde så ret, Jakob?”
Det ved jeg ikke, jeg ved jo ikke om der findes noget udenfor kassen – det er dig der har fundet på historien
Jeg kan dog fortælle dig, at der ikke findes en rationel grund til at tro på eksistensen af andet end det som man ved sund fornuft og rationelle (videnskabelige) metoder kan konkludere nogenlunde sikkert.
Enkeltpersoners subjektive oplevelser eller følelser, hvis rigtighed ikke kan sandsynliggøres eller påvises objektivt (dvs. demonstreres for andre), kan ikke bruges som bevisførelse for andet end menneskets fantastiske og samtidig “forbryderiske” sind (jf. synsbedrag, optiske illusioner, altererede sindstilstande (fx. under gyserfilm, hallucinationer, alkohol/stoffer mv.), tryllekunstnernes tricks, læs eksempelvis Derren Brown: Tricks of the Mind).
Ubegrundede påstande om at den udenfor kassen findes “lyserødt beton”, “hyperintelligente bløddyr”, “en guddom som både er 3 og 1 på samme tid, nærmest som et Kinderæg” eller “et evigt tomrum med selvlysende pistachenødder”, kan alle afvises og puttes i kassen med andet fantasifuldt tankespind (eller med andre ord: ting som ikke er skyggen af sandsynliggjort, hvilket igen kan omskrives til: usandsynlige hypoteser om det værende).
Det er i øvrigt langt mere rationelt at antage, at Anders har oplevet en hypnopomp hallucination under opvågning, end at hans oplevelse skulle være en “åbenbaring” om noget “overnaturligt”. Den slags foregår meget hyppigt og kan forklares af psykologien.
Vi mennesker kan VIDE ting – i større eller mindre grad, dvs. med større eller mindre sikkerhed. At vi aldrig kan opnå 100% sikkerhed omkring hvad der eksisterer i verden eller hvad der ikke eksisterer i verden – skal aldrig holde os fra at komme med (potentielt set midlertidige) “domme” om hvad vi egentlig VED og hvad der er TRO (eller decideret “blind tro”). Erkendelsen af, at vi ikke endeligt kan vide alt om verden og dens indhold gør på ingen måde alle hypoteser eller teorier lige troværdige – vi må kunne kræve bevisførelse af hinanden.
Mange hilsner
Comment af Jakob H. Heidelberg 15. februar 2009 @ 21:35Jakob
Hej Jakob
Enig… næsten. Jeg tror man kan lave en graduering i rationalitet der ligner det her:
1. Rationelt
2. Irrationelt
3. Antirationelt (det jeg i sidste kommentar kaldte irrationelt)
Så ifølge mig er og bliver det ikke rationelt at tro på Gud. Det går dog heller ikke IMOD fornuften at gøre det. Det er bare sådan midt imellem.
Jeg tror forskellen imellem dig og mig, er håbet. Prøv nu og forestil dig, at du er Daniel. Forestil dig at du har levet hele livet inde i kassen, med de samme andre 8 mennesker. Det eneste du har set hele dit liv er kassens 4 hvide vægge. Forestil dig så, at du hører at der findes mere. Forestil dig at du hører om vor verdens eksistens. Den er ikke perfekt, men i forhold til kassen er den fantastisk. Forestil dig hvor underfuldt det må være, bare tanken om denne verden. Så måske er det ikke rationelt at tro på det, men jeg ville sgu alligevel.
Nogenlunde sådan har jeg det med troen på Gud. Det er selvfølgelig fair nok, at du ikke har det på den måde, men jeg vil alligevel stadig håbe, og jeg vil alligevel stadig tro. Jeg vil aldrig prøve at overtale andre til at have det på samme måde, fordi jeg erkender at det er noget strengt personligt, et valg man selv må træffe. Den eneste grund til at jeg har denne diskussion, og at jeg skriver om denne problematik, er at jeg vil have at folk skal kunne se, at der er et alternativ. At sådan kan man også have det. Så er det så op til folk at se, om de synes at jeg har det godt. Det synes jeg i hvert fald.
Venlig Hilsen
Jon
Comment af Jon 16. februar 2009 @ 16:02Hej Jon,
Du skriver: “Så ifølge mig er og bliver det ikke rationelt at tro på Gud”
Helt enig, derfor mener jeg også at det er en fejl når troende forsøger at dække sig ind under rationelitet og fornuft.
Du skriver: “Jeg tror forskellen imellem dig og mig, er håbet.”
Ja, måske har du udvidet med et evigt liv og en bekymrende faderfigur (eller 3?) – som jeg for det første finder naivt (undskyld ordvalget) og for det andet finder unødvendigt. Jeg har masser at håbe på – for mig selv og mine nærmeste – men jeg holder mig nogenlunde indenfor virkelighedens grænser (omend jeg stadig går og ønsker mig vinger og en større… anyway).
Du skriver: “Det eneste du har set hele dit liv er kassens 4 hvide vægge.”
Du skal vide, at de 4 hvide vægge er fantastiske og berigende – tja og loftet og gulvet er også betagende at udforske – for ikke at tale om menneskene og dyrene og planterne og kunsten og litteraturen osv. – der er rigeligt til at fylde et liv med mening og al den kærlighed man kan drømme om.
Du skriver: “Den er ikke perfekt, men i forhold til kassen er den fantastisk.”
Hmmm – du skal acceptere din kasse, vores kasse, livets kasse, verden omkring dig. De eventyr og myter du sikkert refererer til er skrevet og tænkt af mennesker som dig og mig (bare knap så oplyste) – og deres fantasi var bestemt ikke så “fantastisk” som du antyder. Lad dig i det mindste ikke begrænse af ørkenmænds manglende forestillingsevner – så find da på en religion selv!
Det handler om at acceptere sin situation og få det bedste ud af den – og det er ikke småting der er at hente i virkeligheden. Selv om jeg ved, at mit sind med største sandsynlighed dør, når min krop en dag holder op med at fungere, så har jeg mod på livet, på mine børn, på min kone og resten af tilværelsen. Livet giver mening i sig selv, hvis man vælger livet selv – også vel vidende at det er begrænset og uden at foregive at man kender alle svarene. Smid troen og nyd livet for hvad det er!
Når alt kommer til alt kan man sige, at så længe vi begge er moralske og venlige mennesker, så kan det være lige meget hvad vi render rundt og tror på eller ikke tror på. Jeg finder bare ingen grund til at underkende livet ved at tilskrive et fiktivt “efterliv” eller et tænkt “gudevæsen” (eller flere) større mening – for det er det man gør ! Jeg ved positivt, at man kan leve med mening, glæde, håb og kærlighed uden hverken gudetro eller gudetilbedelse.
Livet er smukt i sig selv! Jeg håber virkelig for alverden, at man vil indse denne altoverskyggende iboende skønhed. Vi mennesker er i samme båd og bør ikke splittes over overflødigt – og mere eller mindre fatasifuldt – tankespind.
Onde tunger vil sige, at det lyder “religiøst”, men tro mig, der behøver netop ikke at inddrages hverken gudetro eller “hellige” skrifter for at finde eksistentiel betydning og mening. Religion uden overtro hedder filosofi, og ingen åndelig aktivitet giver mig mere glæde
Hav det godt!
/Jakob H. Heidelberg
Comment af Jakob H. Heidelberg 16. februar 2009 @ 19:46http://skepticisme.dk
Tja Jakob
En anden ateist, William Jansen, erkendte at han også udmærket kunne identificere sig med det kristne budskab, uden dog at tro på Gud. Hvis du selv kan tænke dig frem til at Jesu budskab til menneskene er godt, så er vi vel næsten enige. Som jeg også skriver det: “Jeg er enig med enhver der prøver at komme ud af kassen, hvilket i den virkelige verden svarer til at leve som Gud foreskriver det, uafhængigt af om man så tror på Ham eller ej.”
I øvrigt vil enhver der læser imellem linjerne i min kommentar, kunne se at det er en ubetinget hyldest til denne verden, og hvor smuk den er. Der er åbenbart tale om en misforståelse her. Eftersom du jo rent faktisk slet ikke ved hvad jeg tror på, vil jeg anbefale dig at tage et kig her.
Venlig Hilsen
Jon
Comment af Jon 16. februar 2009 @ 23:50P.S. I øvrigt har jeg læst din artikel. Overraskende nok er jeg uenig, men alt i alt et udmærket skrift. Jeg vender givet tilbage for at kommentere det.
Comment af Jon 16. februar 2009 @ 23:53Det kristne budskab er ikke så unikt som mange troende gerne vil give indtryk af. Der forefindes ingen historiske beviser for Jesu eksistens, og “den gyldne regel” kendes fra tidligere tiders filosofi – før Jesus påståede liv. Dertil er biblen utroværdig på så mange områder, ikke alene hvad angår dens antologiske væsen, men også den karakterskifte fra GT til NT, dens interne selvmodsigelser og de utallige muligheder for fortolkning. Alene konstruktionen med Treenigheden er så langt ude, at ethvert moderne menneske må undres og stille sig særdeles skeptisk, læs fx. Ingersoll:
http://www.skepticisme.dk/2009/02/treenighedens-paradoks-og-robert.html
Min pointe er, at livet er særdeles smukt og yderst tiltalende uden gudetro og tilhørende tilbedelse. Gudetro er et rudiment som Ockhams ragekniv burde tae sig af, men det tager både tid og en ændret indstilling til livet. Hvad godt skal religionerne bringe menneskeheden, når de virkelige værdier eksisterer på jorden imellem os?
/Jakob H. Heidelberg
Comment af Jakob H. Heidelberg 17. februar 2009 @ 7:45http://skepticisme.dk
Hej Jakob
Det er så en anden problematik.
Jon Karstoft
Comment af Jon 17. februar 2009 @ 17:19