The Wall


Nye Kategorier
13. februar 2009, 23:23
Gemt under: Om Bloggen | Tags: , , ,

Hej alle!

   Jeg har skabt nogle nye kategorier for min blog. Den ene er allerede i brug, og det er medier. Da jeg så TV-avis i dag syntes jeg nemlig, at der blev sagt nogle temmelig dumme ting, og jeg mente ikke at de skulle have lov til at stå uimodsagte. Derfor den nye kategori.

   Den anden er så Filosofi. Den er ikke i brug endnu, men jeg planlægger et indlæg om Kant. Ikke at jeg på nogen måde mener, at jeg kan komme op på samme niveau, som de filosofiske blogs der er derude, men et og andet har jeg vel at sige. 

   Jeg håber, at De, ærværdige læser, vil synes om det.



Åbent Brev til Helen Latifi

Kære Helen

 

   Da jeg i dag modtog dit feed blev jeg meget trist. Det var temmelig simpelt formuleret. Der stod jo blot: “Fra dagens dato er bloggen lukket af for kommentarer”. Som forklaring henviste du til dit forrige indlæg. Af gode grunde var de kommentarer der havde udløst denne ekstreme handling ikke længere synlige (du havde slettet dem), men ud fra andre kommentatorers henvisninger til dem kunne jeg forstå at der var blevet udtrykt nogle temmelig yderliggående holdninger. Dette har selvfølgelig slet ikke sin plads på et demokratisk debatforum. Jeg må desværre sige, at det at du har slettet dem er mindst lige så bekymrende, og at du har lukket af for kommentarer mindst lige så begrædeligt.

 

   Debat er en integreret del, jeg vil endda sige at det er én af grundstenene, i ethvert demokratisk samfund. Det er en kommunikationsform der gør det muligt at oplyse om ens meninger, sprede og forsvare dem, argumentere mod andres holdninger og lade tilhøreren selv bestemme hvilke holdninger er de bedste. Debat en god ting, lige meget hvilke holdninger der bliver debatterede.

   Selvom der bliver luftet holdninger der er langt under den standard man kunne forvente af en oplyst borger i et demokratisk land, selvom de er hadske, selvom de opfordrer til vold. At fjerne disse kommentarer vil have en virkning der er stik imod den forventede. Den der har lagt dem vil alligevel kunne finde fora hvor han kan sprede sine primitive meninger, men det at fjerner dem har kun den virkning at man skjuler disse meninger for folk der potentielt kunne skyde dem i sænk, at man skjuler en problemstilling for folk der kunne have mulighed for at gøre noget ved dem. Og imens vi så sidder her uvidende om faren fordi du har slettet dens symptomer der hvor vi kommer, så vokser uhyret sig bare større og større på steder hvor det ikke bliver modsagt. Det at censurere sådanne kommentarer, der er at lade det ske uden at handle. Ayn Rand, som jeg også skrev om i går, sagde engang: “Det Ondes udbredelse er et vakuums symptom. Det Ondes sejr skyldes aldrig det selv: det er ved deres moralske svigt, der vælger at overse at der ikke kan gås på kompromis med fundamentale principper, at det Onde sejrer”. Derfor er det bekymrende at du har slettet disse kommentarer.

   Da debat er en sådan vigtig del af et oplyst samfund, er det desto sørgeligere at du har valgt at lukke af for den på din blog. For det første går du glip af en masse vigtig feedback og for det andet mister dine indlæg en hel dimension. De bliver flade, de få ikke lejlighed til at blive afprøvede. Stoler du ikke på at de kunne holde til en sund debat? Hele meningen med at have en blog forsvinder.

   Det der virkelig er sørgeligt er dog, at weblogs ofte er det eneste sted hvor normale mennesker kan sprede deres holdninger uden at engagere sig alt for meget. I flere år har jeg udelukkende været politisk aktiv på diverse blogs, og det var en sand glæde. Man kunne vælge at skrive en kronik eller et læserbrev, men så skal man virkelig tænke sig om og sende det ind, og så går man og tænker på om man nu også er blevet valgt. Man kunne skabe sine gen blog, men det kræver arbejde, omtanke og tid, som mange mennesker ikke har. Man kunne ringe ind til en radio, men så er det meget mere direkte, og der er jo mange der er for sky og generte til dette. Ydermere kræver det at man følger med i udsendelsen en del tid, og så løfte telefonrøret og håbe på at blive valgt. At kommentere på en blog kræver kun brugen af et medie, som man højst sandsynligt allerede bruger, det kræver ikke særlig megen emotionel indblanding, arbejde, omtanke eller tid. Det er hurtigt og tilgængeligt for de fleste. Hvis man fjernede kommentarfeltet på alle blogs, ville denne glæde ikke have været min, og så ville jeg aldrig have kunnet ytre mine holdninger.

 

   Det er selvfølgelig ganske ubehageligt at se sin blog bliver brugt som platform for folk med ekstreme holdninger, men censur eller forbud imod ytring er aldrig vejen frem. Derimod burde du, hvis sådanne meninger bliver ytret, kommentere tilbage, hvor du for det første afviser alt ansvar for kommentaren, for det andet klart siger at du ikke deler de værdier der bliver præsenteret i den, og derefter skyder den fuldkommen i sænk. Ydermere bør du, hvis kommentaren falder ind under visse begrænsninger af ytringsfriheden, som f. eks. racismeparagraffen eller blasfemiparagraffen, straks anmelde den til politiet. Heldigvis er det forholdsvis let at finde frem til hvem der har lagt en kommentar. De mennesker der er dumme nok til at lægge fornærmende kommentarer er ofte også dumme nok til at undlade at skjule deres IP-Nummer når de gør det, derfor kan du se det på dit administrationspanel under fanebladet “kommentarer”. Hvis du går til politiet, bevæbnet med dette nummer, vil det være en smal sag for dem at finde ud af hvem der gemmer sig bag. Selvom den dumme kommentator så skulle have skjult sit IP-Nummer, kan en person der er bare lidt mere velbevandret i IT end gennemsnittet, finde det. Det er vejen frem.

 

 

 

  Derfor hører og bønhører jeg, Helen, at du omgør dette forbud. Det er direkte imod det formål jeg formoder du har. De negative konsekvenser af ytringsfriheden kan man aldrig helt værge sig imod, men det er ikke derfor man bør afskaffe den. Lad ikke folk med indskrænket livssyn og snæversynede holdninger tage din blogs essens fra dig. Det er at lade dem vinde. Fratag mig ikke det debatforum jeg sådan holder af at læse. Hvis du imidlertid holder fast i udøve censur, må jeg se mig nødsaget til at fjerne mit link til din side og opsige mit abonnement på dit feed. Jeg formoder ikke at dette vil have nogen synderlig effekt på dig, så det er ikke en trussel. Jeg ser mig blot ikke i stand til støtte en blog der ikke tillader fri debat. Selv på Peter Skaarups blog er der et kommentarfelt! Derfor beder jeg dig allerydmygst om at komme til fornuft.

 

Venlig Hilsen

Jon

 

P.S.: Jeg ville have elsket at lægge dette indlæg i et kommentarfelt på din blog, men af gode grunde er dette ikke muligt. Da jeg heller ikke kender din emailadresse, har jeg ingen mulighed for at komme i direkte kontakt med dig. Derfor har jeg valgt denne kommunikationsform. Hvis De, ærværdige læser, på nogen måde kan lede Helens opmærksomhed hen på dette indlæg, så beder jeg Dem om det. Hjælp!

 

P.P.S.: Hvis du ikke er enig i de ting jeg siger i dette brev, Helen, er du selvfølgelig helt velkommen til at lægge en kommentar.

 

Opdatering: Helen Latifi har bragt mit åbne brev som indlæg på sin blog.



Hvad handler valget i U.S.A. om?

   I den ideelle verden, i den realitet hvor alt er perfekt, ville ethvert valg handle om to ting der indbyrdes ville have indflydelse på hinanden. To spørgsmål. Stemmer mine meninger overens med kandidatens meninger? Og har kandidaten evnerne til at føre disse meninger ud i livet? Det første er selvfølgelig det vigtigste, det er det der egentlig skal bestemme hvorvidt man bør stemme for nogen. Men det er jo meget fint at have nogle meninger, men hvis man slet ikke er kompetent nok til at gøre noget ved det, så kan det jo komme ud på et. Evnerne virker som en forstærkende faktor; hvis man deler meninger, så skal man a fortiori stemme på kandidaten hvis han er kompetent og hvis man ikke deler meninger skal man a fortiori undlader at stemme på ham. En ideel borger ville ved hvert valg gå alle kandidater igennem og dermed finde den der bedst besvarer disse to fundamentale spørgsmål.

   Nu er verden desværre (eller heldigvis) ikke perfekt og alle mennesker er langt fra fejlfri borgere. I Europa sker en lignende proces dog inde i hovedet på mange vælgere før de går ind i stemmeboksen. Andelen er langt mindre i U.S.A. Dette skyldes ikke at Amerikanere er dummere mennesker end vi eller at de ikke er i stand til at tænke i de baner. Det skyldes at andelen af borgere der er dannede til at foretage en sådan proces er langt lavere i U.S.A. fordi det amerikanske uddannelsessystem og mediespektrum simpelthen ikke lægger op til det. Jeg mener, nogle amerikanere kan ikke placere andre lande end deres eget (og endda) på et verdenskort, så der må vel være et eller andet problem. Der findes selvfølgelig et segment af de uddannede borgere der rent faktisk tænker sig om, det er mest på venstrefløjen, men størstedelen tager sig af nogle andre faktorer. De spørgsmål de stiller sig selv er: svarer han til mit lederbillede (alias: har vi samme værdier?)? Og er han karismatisk? Vil hans valg gavne mig? Og hvem får sparket røv i medierne lige nu? Det er trist men sådan er verden nu engang indrettet. De facetter jeg remsede op i indlægget Enden på Begyndelsen er dem der bliver lyttet til for at svare på disse spørgsmål. De kan ikke bruges til andet end at vurdere en kandidat overfladisk og kan slet ikke besvare de rigtige spørgsmål, de vigtige spørgsmål.

   Jeg har fået lidt dårlig samvittighed over at have fokuseret så meget på disse facetter i det første indlæg, og derfor vil jeg fremover tilstræbe at kaste lys over Barack Obamas og John McCains meninger og evner. Dette vil ske i de fire næste indlæg om valget i U.S.A.

 

   Sidst men ikke mindst, så undskylder jeg dybt, ærværdige læser, for den lille forsinkelse.