Gemt under: valg i USA | Tags: Barack Obama, enden, præsidentvalg, USA, valg, valg i USA
Gemt under: valg i USA | Tags: Ahmenijad, Barack Obama, etik, finanskrise, forsvar, frie valg, John McCain, klimaforandring, klimapolitik, meninger, olie, Politik, skattepolitik, udenrigspolitik, USA, valg, valg i USA, velfærdspolitik
Som lovet, vil jeg i dette indlæg fortælle lidt om Barack Obamas og John McCains holdninger. Jeg vil udelukkende belyse de holdninger der er blevet diskuteret i de amerikanske medier indtil nu, da det kun er dem, der kan have en egentlig effekt på valgresultatet. Bemærk alle de emner der er blevet bragt op og den skærende kontrast til folketingsvalget i 2007, hvor det altdominerende emne var materielle goder (skat/velfærd).
Forsvarspolitik
Den altoverskyggende forskel mellem Barack Obama og John McCain på dette, for U.S.A. meget vigtige område, er Irak. Hvor John McCain mener at et nederlag i Irak ville være skandaløst for soldaterne, landets moral og U.S.A.’s politiske omdømme ude i den store verden, mener Barack Obama at man hurtigst muligt bør flytte styrkerne i Irak, der jo har vist sig at være et værdiløst sidespring, til Afghanistan, hvor den egentlige kamp imod den islamistiske ekstremisme og for U.S.A.’s nationale sikkerhed bliver kæmpet.
Da Barack Obama ikke har været på den amerikanske nationale politiske scene i særlig lang tid, kan man ikke bedømme ham særligt godt på hans gerninger, men generelt kan man sige at John McCain er mere interventionistisk end han, selvom Barack Obama for nylig har sagt at det i visse tilfælde ville være en mulighed at bevæge sig ind på Pakistans nationale, suveræne territorium, hvis det var der terroristerne gemte sig. Dette erklærer John McCain sig uenig i, eller rettere, han mener ikke at det bør siges højt, og han har måske en pointe. Hvis man har tænkt sig at bevæge sig ind på en nær allierets territorium, er det måske en god idé ikke at sige noget om det før det er en realitet, da der er en overvejende risiko for at det skader landenes relationer en kende.
Udenrigspolitik
Både John McCain og Barack Obama ønsker at restaurere Amerikas anseelse ude i den store verden, der jo har lidt stor skade under administrationen Bush/Cheney. De ønsker begge at styrke U.S.A.’s forhold til Europa (læs: Tyskland og Frankrig), men Barack Obama går skridtet videre og siger at man bør tale med “frænder som fjender” og mødes med fjendtligt indstillede ledere. De støtter begge en diplomatisk løsning på problemet i Iran, men John McCain ønsker kun at mødes med Iranerne, hvis de gør nogle indrømmelse, hvor Barack Obama ville være villig til at mødes med Ahmenijad “uden fastlagte betingelser”. De er begge to mod tortur og begrænsninger af de fundamentale friheder.
Finanskrisen
Om finanskrisen mener Barack Obama at den politik man har ført indtil nu overvejende er vejen frem til at løse landets og verdens nuværende økonomiske problemer, med andre ord: låne penge til bankerne, sænke renten på disse lån, opkøbe dårlige forretninger og lån og pumpe penge ud i økonomien. Han mener blot at man bør træffe visse sikkerhedsforanstaltninger, såsom at sikre at Staten får de penge tilbage den giver og at de ikke går til cheflønninger eller gyldne håndtryk.
John McCain mener ligeledes at den politik der er blevet ført indtil nu er den rigtige, men han mener at roden (og det er unægteligt bedst at rive ukrudt op ved roden) er den grådighed og korruption der har hersket på Wall Street (læs: finansverdenen) de seneste år. Hans løsning er total afregulering af sektoren.
Skattepolitik
Ifølge Barack Obama selv planlægger han skattelettelser for 95% af alle amerikanere (alle der tjener under $250.000 om året), og altså implicit mere i skat til de sidste fem procent. Konkret vil det betyde mellem $1000 (den 75årige enke) og $3700 (middelklassefamilien med et barn på universitetet) mindre i skat for et gennemsnitligt amerikansk hushold. Et modargument er at dette også vil ramme små og mellemsmå virksomheder (med en profit på over $250.000) der derfor ikke vil se sig i stand til at hyre arbejdskraft. Da arbejdsløsheden er en af af de største økonomiske problemer i U.S.A. er dette problematisk.
John McCains løsning er en god konservativs. Skattelettelser til alle. Dette vil, ifølge ham, skabe den dynamik på det amerikanske marked som man så desperat har brug for. Barack Obama siger til dette, at man skal holde op med at give penge til de rige og så “håbe på at det på en eller anden måde, en dag, vil sive ned til de fattige”.
Velfærdspolitik
Offentlig velfærd er ikke en af de mest populære emner i U.S.A. Det eneste emne der er blevet diskuteret er sygesikring. I U.S.A. er der ingen offentlig sygesikring. Med andre ord fungerer det præcis som med alle andre former for forsikring. Man betaler en månedlig præmie til et privat firma, der så betaler for ens behandling når man får brug for den. Da mange amerikanere ikke har råd til at betale præmien, ender de ofte i gæld til halsen hvis der sker dem noget. Dette er alle enige om er et problem.
John McCain foreslår at giver skattelettelser på $5000 til alle de der ikke kan betale for deres egne forsikring, og så derefter lade folk selv vælge hvilket forsikringsfirma de ønsker at benytte sig af, også selvom det befinder sig i en anden stat.
Barack Obama går efter en mere europæisk løsning på problemet. Han er helt imod at sygesikring skal gå igennem private firmaer, så han foreslår at alle får valget imellem at forsikre sig hos et privat firma, eller at benytte sig af et af staten styret, gratis, universelt sygesikringsprogram der skal tilbyde alle borgere en tilsvarende ydelse som den senatorer får. Et af de store problemer er at private firmaer nægter at betale for sygdomme der allerede var tilstede før forsikringen blev tegnet. Derfor skal statens program betale for alt, uanset om det fandtes før eller efter. John McCains modargument er at dette giver staten en alt for stor rolle og at Barack Obama, efter sigende, skulle giver bøder til folk der nægtede at lade deres børn forsikre. Dette benægter Barack Obama. Immervæk er det jo et meget lille problem, da de fleste nok ville tegne forsikring hvis staten havde et gratis program.
Klimapolitik
Begge kandidater er enige om at det er nødvendigt at U.S.A. tager en førende rolle i kampen for et bedre klima på jorden. Der standser enigheden også.
John McCain mener at det centrale klimapolitiske problem er at man bør begrænse, eller helt standse, U.S.A. afhængighed af olie fra lande der ikke er dem særligt venligt stemte. Derfor mener han at man bør tage alle midler i brug, såsom udvidet olieboring og atomkraft. Han er betingelsesløst pro-atomkraft og han mener at man bør følge det franske eksempel (Frankrig får 80% af dets el fra atomkraftværker). Barack Obama svar til dette er at der simpelthen ikke er olie nok i Amerika til at dække dets energibehov
Barack Obama er selvfølgelig også interesseret i at begrænse amerikansk afhængighed af “fjendtlig olie”, men at redde jordens klima er ligeledes en del af hans agenda. Han er for atomkraft, hvis man finder ud af at løse de problemer der er knyttet til det, såsom fare for ulykke eller terroristangreb, brug af affaldet og fare for spredning af atomkraftteknologi. Han er for såkaldt “ren” kulteknologi og alle rigtig rene energiformer. Endvidere er han som sagt imod udvidet olieboring, da U.S.A. står for 25% af verdens olieforbrug men kun sidder på 4% af verdens olieressourcer. Med andre ord kan man ikke “bore sig ud af problemet”.
Etiske Sager
Da U.S.A. er et land hvor religion ofte spiller en stor rolle i det offentlige liv, kan debatterne om etiske problemstillinger ofte blive temmelig hede. Etiske sager omfatter homoseksuelle ægteskaber, abort, stamcelleforskning, dødstraf.
Barack Obama er for fri abort, da han mener at kvinden har ret til at træffe valget selv. På det personlige plan mener han dog at abort er en dårlig løsning. Ligeledes er han for stamcelleforskning fordi det kan redde mange liv og potentielt kurere alzheimerpatienter. Han er for homoseksuelles rettigheder og dog imod deres ret til at blive gift som alle andre. Endelig er han, som mange andre amerikanere, for dødsstraf.
John McCain er imod abort (eller som de plejer at kalde sig selv “pro-life”), da han mener ufødte børn er mennesker. Dog er han for stamcelleforskning, temmelig ironisk når nu forskning i et ufødt barns celler kræver en abort, men hvad. Han er imod homoseksuelle ægteskaber og generelt også imod homoseksuelles rettigheder, ligesom han støtter dødsstraf.
Opdatering: Hvis dette indlæg har interesseret Dem, ærværdige læser, har de bestemt lyst til at tage et kig på mit opsummerende indlæg eller på min nekrolog over Bush-årene. For at se alle mine indlæg om valget i U.S.A., kan de kigge her.
Gemt under: Om Bloggen, valg i USA | Tags: Barack Obama, demokrati, John McCain, Medier, oplysning, Politik, uddannelse, USA, valg, valg i USA
I den ideelle verden, i den realitet hvor alt er perfekt, ville ethvert valg handle om to ting der indbyrdes ville have indflydelse på hinanden. To spørgsmål. Stemmer mine meninger overens med kandidatens meninger? Og har kandidaten evnerne til at føre disse meninger ud i livet? Det første er selvfølgelig det vigtigste, det er det der egentlig skal bestemme hvorvidt man bør stemme for nogen. Men det er jo meget fint at have nogle meninger, men hvis man slet ikke er kompetent nok til at gøre noget ved det, så kan det jo komme ud på et. Evnerne virker som en forstærkende faktor; hvis man deler meninger, så skal man a fortiori stemme på kandidaten hvis han er kompetent og hvis man ikke deler meninger skal man a fortiori undlader at stemme på ham. En ideel borger ville ved hvert valg gå alle kandidater igennem og dermed finde den der bedst besvarer disse to fundamentale spørgsmål.
Nu er verden desværre (eller heldigvis) ikke perfekt og alle mennesker er langt fra fejlfri borgere. I Europa sker en lignende proces dog inde i hovedet på mange vælgere før de går ind i stemmeboksen. Andelen er langt mindre i U.S.A. Dette skyldes ikke at Amerikanere er dummere mennesker end vi eller at de ikke er i stand til at tænke i de baner. Det skyldes at andelen af borgere der er dannede til at foretage en sådan proces er langt lavere i U.S.A. fordi det amerikanske uddannelsessystem og mediespektrum simpelthen ikke lægger op til det. Jeg mener, nogle amerikanere kan ikke placere andre lande end deres eget (og endda) på et verdenskort, så der må vel være et eller andet problem. Der findes selvfølgelig et segment af de uddannede borgere der rent faktisk tænker sig om, det er mest på venstrefløjen, men størstedelen tager sig af nogle andre faktorer. De spørgsmål de stiller sig selv er: svarer han til mit lederbillede (alias: har vi samme værdier?)? Og er han karismatisk? Vil hans valg gavne mig? Og hvem får sparket røv i medierne lige nu? Det er trist men sådan er verden nu engang indrettet. De facetter jeg remsede op i indlægget Enden på Begyndelsen er dem der bliver lyttet til for at svare på disse spørgsmål. De kan ikke bruges til andet end at vurdere en kandidat overfladisk og kan slet ikke besvare de rigtige spørgsmål, de vigtige spørgsmål.
Jeg har fået lidt dårlig samvittighed over at have fokuseret så meget på disse facetter i det første indlæg, og derfor vil jeg fremover tilstræbe at kaste lys over Barack Obamas og John McCains meninger og evner. Dette vil ske i de fire næste indlæg om valget i U.S.A.
Sidst men ikke mindst, så undskylder jeg dybt, ærværdige læser, for den lille forsinkelse.
