The Wall

   Som bekendt har de fleste ord med en vis vigtighed flere betydninger, måske hersker der endda debat om hvilken definition er den rigtige. Her på siden vil jeg altså forklare hvordan jeg definerer nogle vigtige ord der er blevet brugt eller måske vil blive brugt her på bloggen. Uenighed med mig om definitionerne kan der oplyses om i kommentarfeltet.

Frihed: er betegnelsen for retten til at bestemme over sig selv, sin egen krop, sine egne meninger, sine egne handlinger og sine egne ytringer, så længe denne ret ikke blive misbrugt til at undergrave andre menneskers frihed. Ydermere er det vigtigt ikke at forveksle “frihed til” med “frihed for”. “Frihed til” er en, ganske vist begrænset form for frihed, der dog tillader alle at bestemme sine egne handlinger. “Frihed for” er en frihed der ganske vist teoretisk er mere udvidet, men den ønsker ipso facto at begrænse andres handlefrihed, og hvis alle havde denne udvidede frihed, ville vores reelle frihed være mere begrænset end nu. Da vi lever i et demokrati hvor alle er lige kan vi ikke tillade os at give begrænset frihed til nogle og ikke til andre, og derfor må vi nøjes med vores begrænsede frihed (der jo dog reelt er lige præcist så udvidet at den ikke begrænse andres).

Kærlighed: er inderligt at ønske et andet væsens lykke.

En god gerning: er en gerning der er gjort udelukkende af kærlighed til et andet væsen uden at det på nogen måde skader en tredjepart. Man skal ikke forveksle en god gerning med en rigtig gerning, der gavner et andet væsen men er gjort af andre grunde end kærlighed.

En frihedskæmper: er et menneske der kæmper for at opnå frihed for sig selv, andre, eller hele sit folk. Han gør brug af vold for at realisere politiske mål, men ønsker altid at undgå drab, specielt på civile. En frihedskæmper kan gøre brug af civil ulydighed, sabotage, åben kamp eller bombeattentater, sålænge det sker med en hensigt kun at undergrave fjendens virksomhed eller få ram på fjendtlige militærpersoner.

En terrorist: er et menneske der hæmningsløst gør brug af vold, ligegyldig over for hvem ofrene er, for tilsyneladende at realisere politiske mål, omend dette ofte er et dække for at realisere personlige mål. Han kan gøre brug af samme midler som en frihedskæmper, men rettet mod andre ofre, og ofte med andre mål end det eller de han selv anfører.

Terrorisme: er navnet på terroristens fænomen. Alle de angreb en terrorist udfører vil gå under betegnelsen terrorisme, omend ordet, i propagandaøjemed, nogle gange bliver misbrugt for at betegne frihedskamp.

Terror: (af fransk terreur, stor rædsel) er en stemning i befolkningen, der kan opstå efter et terroristangreb, men også efter andre begivenheder som krig, borgerkrig, en massakre, udbredt kriminalitet, hungersnød, revolution etc. Stemningen bevirker at befolkningen rykker sammen om de politiske ledere og bliver rede til at gå meget langt for at beskytte sin sikkerhed, endda opgive hårdt opnået frihed og rettigheder. Bemærk at terror er en stemning der kan piskes op af politiske ledere eller medier. I en totalitær stat er dette konstant tilfældet.

Tolerance: (af fransk tolérer, at tolerere) er accepten af en gruppes eller et individs eksistens, hvis selve livsgrundlag er modsatrettet vores (eks: fuglene der lever af ormene, deres livsgrundlag er modsatrettede), og accepten af deres tilstedeværelse meget tæt på, om ikke iblandt, os. I praksis er der meget sjældent brug for tolerance, da menneskers livsgrundlag kun yderst sjældent er modsatrettet andre menneskers. Et eksempel kunne være et ikke-kannibalistisk samfund der accepterer et kannibalistisk samfunds eksistens og tilstedeværelse i dets midte, samtidig med at kannibalerne lever af ikke-kannibalerne.

Åbensind: 1. er accepten af en gruppes eller et individs eksistens, hvis værdier, livssyn eller selve livsgrundlag er forskellige fra vores, og accepten af deres tilstedeværelse meget tæt på, om ikke iblandt, os. Det er respekten og forståelsen for at denne gruppe har værdier, livssyn eller livsgrundlag vi ikke deler. 2. er forståelsen for at, selvom et individs eller en gruppes livsgrundlag er modsatrettet vores, betyder det ikke denne gruppes eller dette individs livsgrundlag er ondt.

Racisme: er den pseudovidenskabelige teori om at 1) der findes flere menneskelige racer 2) der er hinanden under- eller overlegne. Selvom en holdning kun opfylde kriterium 1) kan den godt være racisitsk. Racisme er ikke en form for diskrimination, det er troen på at der findes et kriterium der hedder race, hvormed man kunne diskriminere mennesker.

Diskrimination: er forskelsbehandling mennesker imellem på baggrund af kriterier der, for den aktuelle sag, ikke er vedkommende. Mulighederne for disse kriterier er uendelige, ligesom antallet af mulige aktuelle sager.

Generalisering: er en logisk fælde. Det er den fejlagtige antagelse at 1) fordi et menneske er en del af en gruppe (der er samlet på et hvilket som helst grundlag, fodboldklub, religion, fagforening; gruppens eksistens behøver ikke engang at være anerkendt af gruppens antagede medlemmer), så opfylder det alle de karakteristika gruppen har, 2) fordi et individ der tilhører en gruppe (der er samlet på et hvilket som helst grundlag, fodboldklub, religion, fagforening; gruppens eksistens behøver ikke engang at være anerkendt af gruppens antagede medlemmer), har et vist sæt karakteristika, så deler alle gruppens medlemmer disse karakteristika. En generalisering kan kun være baseret på fordomme. De kan dog være ganske nyttige, sålænge det er implicit eller eksplicit udtrykt, at det altså er en logisk fælde.

Fordom: er en mening om en hvilken som helst ting/idé/person, som er dannet på et andet grundlag end personlig erfaring eller objektiv indlæring.